ORDEN i rodet

ORDEN.dk – et 10 dages gratis forløb i at rydde op og SKABE TID TIL LIVET

Til dig der nu har et par uger hjemme fra arbejdsmarkedet.

Til dig der ønsker forandring og gerne vil have et bedre overblik, en mere enkel tilværelse og et mere overskueligt liv.

Tag din kæreste, din ægtefælle, dine børn og dig selv med på en rejse – en rejse hvor du beslutter hvad der skal have indflydelse på dit liv – hvad der skal fylde i dit liv og hvad der skal slippes.

For hvad er det egentligt der VIRKELIG giver dig værdi i livet?

Hvad definerer det GODE LIV for dig?

Vil du gerne have en bolig der BIDRAGER MED ENERGI?

Vil du have et liv hvor du LEVER og lukker mere lethed ind?

Jeg er Malou Storm. Jeg vil gerne bidrage med mine mere end 23 år erfaring med at rydde op, forenkle, forsimple og skabe tid til livet.

Jeg arbejder oftest for virksomheder, men i forbindelse med COVID-19 virus og den store mængde mennesker der skal holde sig hjemme de næste par uger, har jeg besluttet at skabe dette gratis 10 dages ORDEN.dk-forløb.

Forløbet starter d. 16. marts og er i gang alle hverdage 2 uger frem. Hver dag (mandag til fredag) frigives der en mindre video på 5 minutter, med inspiration til at skabe orden i dit liv (bl.a. køkken, badeværelset, børneværelset, soveværelset, stuen, tøj, m.fl.).

Forløbet kan udføres præcis når du ønsker det. Du kan lytte til de 10 dage uafhængig af hinanden – dog vil jeg 1. dag introducere principperne for dette forløb og 10. dag vil jeg afrunde og fortælle om den videre proces.

Dette forløb er ingen mirakelkur. Men det er en start og en inspiration til et mere ORDENligt og enkelt liv – og det er skabt ud fra min lyst til at bidrage til at vi alle kan få et liv med mere overskud og lethed.

Du kan suverænt beslutte hvor meget du vil have ud af dette forløb – det afhænger af dit engagement, din vedholdenhed (også UDOVER dette forløb) og din lyst til at skabe tid til livet.

ORDEN.dk – et 10 dages gratis forløb i at rydde op og SKABE TID TIL LIVET

Jeg er en dedikeret entreprenør, inspirator, ekspert i effektivitet og ukuelig optimist – der har en mission omkring at hjælpe med at skabe ORDEN og trivsel i virksomheder og mennesker. Jeg kobler det akademiske, praktiske og intuitive. Jeg rådgiver og har forløb med ledere og medarbejdere. Jeg leder projekter og faciliterer processer, med metoden ORDEN som omdrejningspunkt – og med fokus på trivsel, mening, effektivitet og styrkede resultater på bundlinjen.

ORDEN kan både bruges i dit private liv og i dit arbejdsliv.

Men nu da mange af os befinder os i hjemmet de næste par uger – er fokus for dette forløb rettet mod hjemmet.

Både voksne og børn kan deltage – de yngre deltagere skal nok have lidt assistance i processen – og nogle områder hvor vi skaber ORDEN er mere relevante for de voksne end for børnene. Men du kan blive overrasket….børn kan ret godt lide struktur, oprydning, systemer og orden – hvis de lærer det og hvis vi har tålmodigheden til at tage processen med dem 🙂

Glæder mig til vores fælles rejse i ORDEN, til at dele vores erfaringer og små og store initiativer, skabe et fællesskab og skabe noget sammen – på afstand 🙂

Vi ses på mandag d. 16. marts i Facebook gruppen. Hvis du ikke allerede er medlem af gruppen, så klik her (tilbuddet eksisterer ikke mere, derfor er gruppen lukket).

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Scroll til toppen